Lektørudtalelse

Forfatter: Mette F. F Dyreborg

Kort om bogen

I 3. og sidste bog i serien "Oprøret," får Casper endelig kontakt til oprørsgruppen, der kan hjælpe ham med at finde ud af, hvem han er, og hvordan børnene i minerne kan befries, men vil det mon lykkes at skabe normale tilstande i byen igen? For 8-11-årige

Beskrivelse

Efter Casper er flygtet fra minen, bliver han jaget som aldrig før. Han er kommet i besiddelse af viden, som kan få fatale konsekvenser for det kobranetværk, der styrer hele byen med magt, frygt og slaveri. Casper vil befri børnene i minen, hvor han selv har været fange, men det er farligt og svært at afsløre kobranetværket for politiet, da mange politibetjente arbejder sammen med dem for selv at opretholde det gode liv. Serien startede med Gangene under jorden

Vurdering

Fantastisk afslutning på serien om Casper og kobranetværket. Historien er nervepirrende spændende og fantastisk godt skrevet. Illustrationerne er mørke og dystre og underbygger historien perfekt

Andre bøger om samme emne

Der er 4 bøger i serien "Zonen" som starter med Det forbudte land. Det er ligeledes en fortælling om børn, der efter en katastrofe bliver holdt fanget i en lejr, de ikke kan komme ud af