Lektørudtalelse

Forfatter: Martin W Hansen

Kort om bogen

Hovedpersonen strander på en mærkelig firkantet ø, uden at kunne huske meget fra sit liv før det. Nu må han forsøge at overleve på den ugæstfri ø, hvor alle naturens regler er anderledes end han kender. For dem der kan lide Minecraft-spillet. Kan selvlæses fra ca. 10-12 år og opefter

Beskrivelse

Historien her er den første roman, som er placeret i det velkendte Minecraft-spilunivers. Den er skrevet af den prisvindende forfatter bag World war z og flere andre guides til at overleve en zombie-apokalypse. Her fortæller han en historie om hvordan Minecraft-verdenen kan opleves, set fra spilpersonen Steves perspektiv. Steve vågner i havet og går ud fra, at han har været i en ulykke, for han kan ikke genkende noget omkring sig. Så får han kæmpet sig til den nærmeste ø og begynder at bygge et liv op derfra. Men det vil snart vise sig, at der er meget han har brug for at lære for at kunne overleve denne verden. Både om øen han er på, men også om sig selv

Vurdering

Det er en rigtig fin og god historie, som nok mest vil egne sig til dem der elsker spillet, og som kan relatere til de mange udfordringer der opstår på øen

Andre bøger om samme emne

Det er en titel der vil begejstre dem der kunne lide Minecraft og måske også Forældrenes guide til Minecraft