Lektørudtalelse

Forfatter: Sanne Caft

Kort om bogen

Tredje og afsluttende bind i den episke fantasyserie "Farseer-trilogien", der udspiller sig i en middelalderlig verden fyldt med drager og magi. Til læsere af genren, både unge og voksne

Beskrivelse

I tredje bind fortsætter den unge, forældreløse Fitz arbejdet som kongelig snigmorder. Nu fast besluttet på at finde og dræbe den mand, der har været skyld i al hans modgang. Men selv med magiske evner, stålsat vilje og evnen til at overleve under radaren, er det ikke nemt at komme tæt på prins Regal. Forsiden er et våbenskjold med en drage og med forfatternavn og titel tydeligt markeret. Bagsideteksten gengiver handlingen i store træk og med tydelig markering af, at dette er tredje og afsluttende bind i serien

Vurdering

Robin Hobbs bøger er solgt massivt på verdensplan, hvilket man godt kan forstå. Her er tale om effektiv og underholdende high fantasy med en kompleks verden med et myldrende persongalleri, maleriske miljøer og drager i massevis. På engelsk har Hobb yderligere udfoldet sin verden med indtil flere serier, der knytter an til denne

Andre bøger om samme emne

De to første bind, Snigmorderens lærling og Kongelig snigmorder, udkom på dansk i 2017. Hobb skriver i stilen fra David Eddings og R.R. Martin med swung og lange narrative forløb over mange bind, hvor personerne udvikler sig undervejs