Lektørudtalelse

Forfatter: Sanne Mendel

Kort om bogen

Grundlæggende og velformidlet viden om emnet astrofysik, hvor alle kan være med. Bogen er et must for alle som interesserer sig for astrofysik og universet

Beskrivelse

Forfatter og astrofysiker Neil deGrasse Tyson ønsker med bogen at give travle men nysgerrige læsere en introduktion til astrofysik. Bogen giver et grundlæggende kendskab til nogle af de vigtigste opdagelser som ligger til grund for forståelsen af universet og indeholder bl.a. viden om kosmos, mørk energi og Jorden. Bogen har et omfattende register bagerst i bogen

Vurdering

Bogen formidler et ellers svært tilgængeligt stof på en forståelig og overskuelig måde. Kan især anbefales til nybegyndere indenfor emnet astrofysik og universets tilbliven

Andre bøger om samme emne

Hvis man ønsker at læse mere om astrofysik, formidlet på en letforståelig måde, så kan bogen En lille bog om universet af astrofysiker Anja C. Andersen anbefales