Lektørudtalelse

Forfatter: Henriette Camilla Jensen

Kort om bogen

Historien om drengen Puwul, som boede i bjergene på øen Ny Guinea og tilhørte Yali stammen - et isoleret naturfolk. Bogen har et efterskrift om hvad der siden er sket med Puwul og Ny Guinea. Fra 9 år

Beskrivelse

Puwul er 9 år. Vi hører om hans familie og deres hverdag i landsbyen. En dag kommer en fremmed mand fra en missionsstation. Han medbringer salt og inviterer landsbyen med til missionstationen, hvor der er bygget en skole og de kan handle på markedet. For at fejre det, bygger de en jordovn og spiser forskellige rodfrugter. Dagen efter går Puwul og resten af stammen gennem junglen og over bjerget, hvor de besøger skolen og spiller fodbold. De er med til gudstjeneste, og de handler på markedet. På vej tilbage spørger Puwul, om han må gå i skole, men hans far synes han skal lære om naturen, blive stærk og gå på jagt i stedet for. I efterskriftet fortælles om forfatterens genbesøg i Puwuls landsby i 1996 og igen i 2016 hvor Puwul er flygtet. Historien suppleres af mange farvefotos i vekslende størrelser

Vurdering

Teksten er skrevet i et enkelt og forståeligt sprog, og de mange gode fotos formidler historien godt. Efterskriftet er en vigtig del af denne bog

Andre bøger om samme emne

1. udgave kom i 1986 og 2. udgave er et historisk dokument med fortællingen om dengang der fandtes oprindelige naturfolk. Der er ganske få ændringer i teksten og billederne er lidt klarere i farverne. Flere oplysninger om folk på Ny Gunia i Hos Dani-folket i Ny Guinea