Lektørudtalelse

Forfatter: Kent Skov

Kort om bogen

God italiensk udviklingsroman om drengen Berio og hans forhold til sin dominerende far. For læsere af udviklingsromaner og om far-søn relationer

Beskrivelse

Italiensk roman om drengen Berio og hans far Giovanni og deres fælles oplevelser under Berios opvækst. Familien er bosiddende i Milano, men far og søn er mest sammen på hyppige bjergvandringer i de otte bjerge i Grana-massivet i de sydlige alper. Her udfordrer de højderne og besøger farbroren og dennes søn Bruno, som Berio bliver ven med. Faren er en livskraftig og nysgerrig, men også dominerende mand, der konstant udfordrer Berios evner som bjergklatrer. Berio gør oprør mod faren og flytter fra forældrene. Flere år efter er Berio flyttet til Torino, og faren er død, men har efterladt ham en speciel klippegrund i bjergene, som han med Brunos hjælp får bygget et lille hus på. Berios respekt for faren genskabes og danner baggrund for Berios fremtid

Vurdering

God og velfortalt historie fra det norditalienske højland. Berio er historiens jeg-fortæller, og han beretter om faren og moren og de få øvrige nøglepersoner i en fin balance mellem egne erfaringer og psykologiske portrætter med de halsbrækkende bjergvandinger i den smukke natur som omdrejningspunkt. Smuk lille roman

Andre bøger om samme emne

I Nina Riccis Glashuset søger sønnen fra en emigreret familie ny identitet væk fra faren. Også Irving beskriver i Sidste nat i Twisted River et anstrengt far-søn forhold