Lektørudtalelse

Forfatter: Jytte Bræmer

Kort om bogen

En beskrivelse og diskussion af bevægelsen i den danske samfundsudvikling fra velfærdsstat til konkurrencestat, sådan som den betegnes af mange. Velegnet til opgaveskrivning fra de ældste trin på ungdomsuddannelserne, men den almindeligt interesserede samfundsborger kan også læse med

Beskrivelse

Det var professor Kaj Ove Petersen, der med sin bog Konkurrencestaten navngav den udvikling i Danmark, der har fundet sted gennem de seneste 20 år. Her beskriver forfatteren begrebet og det værdigrundlag, der er fundamentet. Han holder det op mod velfærdssamfundet som samfundsmodel. Han beskriver, hvordan tænkningen og politikken kommer til udtryk på forskellige områder af samfundet, og hvordan styringsmodellerne har forandret sig

Vurdering

Bogen er klar i sin fremstilling, og sproget er let tilgængeligt. Den har en lidt refererende karakter, men er pædagogisk i sin forklaring af den styrings- og værdimæssige forandring, der er sket i samfundet

Andre bøger om samme emne

Bogen er indholdsmæssigt identisk med forfatterens egen Konkurrencestaten Danmark, der udkom sidste år. Eneste forskel er, at der i den tidligere udgave er øvelser beregnet til elever på ungdomsuddannelserne efter hvert kapitel, og at layout og udstyr er af højere kvalitet. Der er kommet andre bøger, der tager konkurrencestaten op fx Konkurrencestaten og dens kritikere