Lektørudtalelse

Forfatter: Morten Halskov Jensen

Kort om bogen

Med den amerikanske efterretningstjeneste i hælene, bliver Linus og hans venner kastet ud i en hæsblæsende jagt på en legendarisk sommerfugl. For børn i alderen 12-16 år, der elsker bøger man bare ikke kan lægge fra sig

Beskrivelse

Linus og hans venner, Anton, Christian og Morten, hænger ud og spiller computerspil efter skole. I spillet bliver Linus kontaktet af den mystiske NoN̲ame, der advarer ham om at hans far er i livsfare. Linus' far har skrevet bogen "Sommerfugleklanen", men hvad handler bogen om, og hvorfor skulle nogen ville dræbe en forfatter? Drengene beslutter at mødes med NoN̲ame, og får sig en overraskelse. Snart vikles de ind i en sælsom jagt på en legendarisk sommerfugl. Det bliver en jagt, der leder dem på sporet af blandt andre videnskabsmanden Niels Bohr og grønlandsfaren Knud Rasmussen. Men begivenhederne tager en dramatisk drejning, da drengene opdager, at den amerikanske efterretningstjeneste er lige i hælene på dem

Vurdering

En helt usædvanlig spændende fortælling. Sproget flyder let og handlingen er skruet så forbandet godt sammen, at du næsten ikke kan holde op med at læse før du når den sidste side. Fremragende debut, der helt sikkert kalder på en toer

Andre bøger om samme emne

Serien med børne-agenterne fra CHERUB, hvor første bind er Ilddåb, byder også på spænding. Du finder både spænding og et interessant plot i trilogien "Medaljonen", hvor første bind er Den sorte skarabæ

undefinedPavens yndling