Lektørudtalelse

Forfatter: Merete Trap

Kort om bogen

Du er ung, blond og smuk og skal giftes med den perfekte mand. Desværre har den perfekte mand en lettere forstyrret og sygeligt jaloux ex-kone. Her kommer en medrivende psykologisk thriller, der henvender sig til alle læsere af domestic noir genren

Beskrivelse

Den unge førskolelærer Nellie skal giftes med den flotte, velhavende og noget ældre Richard. Men Nellie føler sig forfulgt af Richards ex-kone, som er sygeligt besat af Richard, og tilsyneladende vil gøre alt for at ødelægge brylluppet. Som brylluppet nærmer sig, står det tydeligt at nogen forsøger at genere Nellie, men Richard insisterer på at overse faresignalerne. Synsvinklerne skifter mellem Nellie og ex-konen Vanessa. Bogen er i 2 dele. Dette er forfatterparrets første bog på dansk

Vurdering

Dette er en virkelig spændende og velkomponeret psykologisk thriller, hvor intet er som det umiddelbart ser ud. Bogen er fyldt med overraskende twist og drejninger, og læseren har en tåget fornemmelse af at noget er galt, men hvad? Det er en brandgodt skrevet "hvem-jagter-hvem-thriller", om at overse alarmklokker og faresignaler i et parforhold. Anbefales

Andre bøger om samme emne

Lægger sig fint ind i strømmen af domestic noir thrillers, der tager udgangspunkt i parforholdets dunkle bagsider. Her kan naturligvis nævnes Kvinden i toget, men bogen har også lighedspunkter med Shari Lapenas udgivelser som fx Naboparret