Lektørudtalelse
Kort om bogen
Forfatteren er midt i livet, plaget af smerter, træthed, topmave og gentagne infektioner, da hun beslutter at tage sagen i egen hånd. Hun læser bøger, træner, opsøger eksperter, afprøver kure og afdækker og sammenfatter undervejs den mest effektive anti-inflammatoriske livsstil
Beskrivelse
Forfatteren skriver om sin egen opdagelsesrejse i sundhedsjunglen. Det handler ikke kun om ernæring og motion, sindet er også med. Vi kommer hele vejen rundt fra ernærings-forskning i Sverige, meditation, tarmbakterier, yoga og veganske syvende dags adventister og ender op med at få det hele opsummeret i en buket af gode råd og opskrifter til en anti-inflammatorisk livsstil
Vurdering
Her præsenteres et holistisk syn på sundhed for både krop og sjæl. Stærk læseværdig og teoretisk velunderbygget uden at blive tung læsning. Det er hverken en slankebog eller en skønhedsbog, men begge dele kan meget vel blive resultatet, hvis man følger bogens anvisninger
Andre bøger om samme emne
Der er udkommet en del bøger om antiinflammatorisk kost: Den anti-inflammatoriske kogebog, 21 helbredende dage med antiinflammatorisk kost, Antiinflammatorisk hverdagsmad og Sund og rask med antiinflammatorisk kost