Lektørudtalelse

Forfatter: Hamide Kara

Kort om bogen

En bog om matematisk vægttab på baggrund af matematiske formler. For dem som søger en ny vej til varigt vægttab

Beskrivelse

Professor Jakob Stoustrup, førende ekspert i reguleringsteori, og hans sundhedsuddannede datter Anna Lei Stoustrup skriver, at man med garanti kan tabe sig med en simpel matematisk metode: "Du må spise, hvad du har lyst til - slik, kager og chips. Eneste regel er, at du idag skal veje mindre, end du gjorde i går." Over flere kapitler som: Smid vægten med badevægt og køkkenvægt, reguleringsteori, spis klogt m.m. beskrives hvordan man med reguleringsteorien kan styre sin vægt. Om teorien skriver forfatteren: "Reguleringsteori er nemlig en lille, men utrolig vigtig videnskabelig komponent i stort set al slags teknologi, hvor nogle fysiske størrelser automatisk skal indstille sig på det rigtige niveau." I bogen finder man cases med forskellige voksne som har brugt metoden til at opnå vægttab og velvære. Ydermere indeholder bogen et træningsprogram og 50 forskellige opskrifter

Vurdering

En anderledes bog om vægttab med god portion teoretisk viden, lækre slankende madopskrifter og gode øvelser. Stoustrup mener, at matematisk vægttab er vejen frem til en sund livsstil. Bogen skiller sig ud ved at læne sig op ad matematiske formler og har køkken- og badevægten i højsædet

Andre bøger om samme emne

Af andre teori orienterede titler om vægttab findes: Kognitiv behandling ved overvægt og fedme og Danskernes bedste vægttab