Lektørudtalelse

Forfatter: Merete Trap

Kort om bogen

England i 1920'erne. En sygeplejerske myrdes ombord på et tog, hvem er gerningsmanden? 1. del af ny serie, der tager udgangspunkt i virkelige forbrydelser og den virkelige Mitford-familie. For både mandlige og kvindelige fans af Agatha Christie-genren

Beskrivelse

Da den unge Louisa stikker af hjemmefra, pga. en ondskabsfuld onkel, kommer hun i huset hos familien Mitford. Hun knytter venskab med husets 16-årige datter Nancy. Sygeplejersken Florence Nightingale Shore myrdes ombord på et tog og måske har Louisa set noget af betydning. Snart er hun og Nancy, sammen med den unge jernbanebetjent Guy, involveret i opklaringen af mordet. Nancy er betaget af den flotte officer Roland Locknor, mens Louisa og Guy fatter sympati for hinanden. Men der er noget lumsk ved Roland

Vurdering

Dette er en underholdende start på en ny serie, hvor unge mennesker fra Mitford-familien løser detektivmysterier. Her er det mordet på guddatteren til den berømte Florence Nightingale, det handler om. Bogen giver både et dejligt tidsbillede af England i 1920'erne, primært hos overklassen, men der er også plads til både kærlighed, bedrag og ungdommeligt sværmeri

Andre bøger om samme emne

Kan bedst beskrives som en blanding af Julian Fellowes genren, fx Belgravia, kombineret med Agatha Christies mordgåder, her er det oplagt at nævne Mordet i Orientekspressen (Ved Liv Camilla Skjødt)