Lektørudtalelse

Forfatter: Rikke Bruun

Kort om bogen

Tidligere FBI-agent Brigid Quinn bliver under sit ophold i barndomsstaten Florida involveret i opklaringen af en femten år gammelt sag om et firedobbelt mord, hvor den dødsdømte hævder sig uskyldig. For alle der elsker en god krimi

Beskrivelse

Da Brigids far bliver syg, rejser hun hjem til Florida for at være hos ham. Specialagent Coleman, som Brigid kender fra tidligere, arbejder for tiden på at få frikendt en familiefar, som sidder på dødsgangen dømt for mordet på sin kone og deres tre børn for femten år siden. Faren hævder, at han er uskyldig og at børnene måske ikke er døde. Nu er tiden ved at løbe ud for ham, og Coleman beder Brigid om hjælp. Snart er de involveret i en sag om korruption og snyd med beviser - en sag som pludselig kræver nye ofre, og i et kapløb med tiden må Brigid hente hjælp fra sin bror, der er ansat ved det lokale politi

Vurdering

Brigid Quinn er med sin alder, køn og utraditionelle tilgang til opklaringsarbejdet en forfriskende og atypisk karakter, og bogens plot fungerer rigtig fint uden alt for meget blod og vold. Bogen kan læses uden at man nødvendigvis har læst de to foregående bind; Route 66 morderen og Frygt mørket

Andre bøger om samme emne

Becky Mastermans serie om Brigid Quinn bringer tankerne hen på Lee Childs serie om Jack Reacher, hvor hovedpersonen også er tidligere agent og arbejder udenfor reglerne