Lektørudtalelse

Forfatter: Grethe Lorentzen

Kort om bogen

Brugsbog baseret på positiv psykologi i at styrke sine styrker for enkeltpersoner og organisationer

Beskrivelse

Med udgangspunkt i Martin Segelman Chris Petersons styrkeprofil med 24 indre karakterstyrker, samt deres PERMA-model med indre motivationsfaktorer (Positive emotioner, Engagement, Relationer, Mening, At lykkes) fremlægger og forklarer forfatterne deres egen udbyggede STÆRKERE-model. De viser via styrke-profilen hvordan man kan identificere hvor man står stærkest og kan arbejde med egne styrker og svagheder som privatperson, og giver en "kogebog" i styrketræning for organisationer. Der henvises til staerkere.com med den værktøjskasse, der forklares her. Mikael Kamper, bl.a. TV-vært og foredragsholder, har tidligere udgivet Vi er bedst, når vi er glade om glæde i arbejdslivet. René Oehlenschlæger er personlig motivator. Begge er uddannet indenfor positiv psykologi

Vurdering

Pædagogisk opbygget brugsbog med gode forklaringer og eksempler, og god guidning igennem den kraftfulde model og testene, som egner sig lige godt for enkeltpersoner og organisationer. Organisationer, der vil bruge modellen i organisationsudvikling, må dog sætte meget tid af

Andre bøger om samme emne

 Kunsten at lede sig selv handler om at være sit eget livs direktør. I En invitation til positiv psykologi kan man læse mere om bl.a. kraften i positive følelser og om positiv psykologis fokus på stærke sider