Lektørudtalelse

Forfatter: Charlotte Jakobsen

Kort om bogen

Cawi og Dahlias familie og tilværelse trues igen og Cawi sætter alt ind på at redde sine elskede. Kan han det? Til unge læsere af fantasy og young adult

Beskrivelse

Cawi og Dahlia er gift og deres kærlighed til hinanden har resulteret i flere børn. Et af dem, Colin, søger om optagelse i en ekspeditionsgruppe, der skal udforske elektriske storme, som dem Cawi og Dahlia blev fanget i, da de mange år før flygtede fra katastrofen i Roneoak. Noget går galt ved ekspeditionen og det får fatale konsekvenser for Colin. Og for Cawi, der langsomt forsvinder længere og længere ind drømme om sjælevandrere og i Diali. Flere og flere brudstykker fra hans og Dahlias barndom i Roneoak åbenbares. Dahlia må i den vågne verden træffe et svært valg alene. Bog nummer 2 i serien "Sjælevandrer", der startede med Diali

Vurdering

Velskrevet og let læst fantasy. Historien er, som i bog nummer 1, fortalt skiftevis af Dahlia og af Cawi, men nu også af deres søn Colin. Det giver læseren mulighed for at forstå deres reaktioner og handlemønstre i forhold til hinanden og fungerer rigtig fint. Historien uddybes og får mere dybde, da der flere steder henvises til episoder og steder fra 1. bind i serien, men det er nødvendigt at have læst denne for at få det fulde udbytte af denne bog

Andre bøger om samme emne

Minder om serien "Ønskekræmmerens datter", hvor 1. bind er Ildenglen