Lektørudtalelse

Forfatter: Kent Skov

Kort om bogen

Klassikerudgivelse med noveller om kærlighedens (vild)veje af den mesterlige østrigske novellist Stefan Zweig. For interesserede i klassiske, fint skrevne og udfoldede historier

Beskrivelse

Østrigeren Stefan Zweig (1881-1942) var en centraleuropæisk mellemkrigstids-digter bosat i Wien og verdensmand. De fire velanskrevne noveller, der er medtaget her: "Brændende kærlighed", "Følelsernes forvirring", "Amok" og "Brev fra en ukendt" blev alle kendte i ZWs samtid og er oversat og filmatiseret flere gange. De er udtryk for både datidens store interesse for psykoanalyse og kærlighedens eksperimenter. SZ drog pga. sin jødiske herkomst i eksil og døde for egen hånd ved udsigten til nazisternes magtovertagelse og den europæiske kulturs undergang

Vurdering

Novelle- og sprogkunst fra øverste hylde. Samlingens kærlighedstema virker som et prisme, hvorigennem forskellige kærlighedsformer udfoldes: Den livslange ugengældte, men ikke helt forgæves udlevede kærlighed i den meget subtile skæbnefortælling "Brev fra en ukendt". Moderkærlighedens knugende tryghed beskrives indlevende i den kortere "Den sidste drøm" og den homoseksuelle ditto i "Følelsernes forvirring". Fortrinlig læseoplevelse

Andre bøger om samme emne

Zweig skriver sig ind i traditionen fra 1800-talets store novellister med et moderne twist: Maupassant, Balzac, Thomas Mann og Herman Bang. To af novellerne er tidligere udgivet i Et hjertes undergang og Kaleidoskop