Lektørudtalelse

Forfatter: Helle Winther Olsen

Kort om bogen

Mystikken tager fat, da Quinns tilsyneladende ukomplicerede room-mate forsvinder. Så dukker en mystisk ung kvinde op i en søvnig lilleby langt derfra og ligner en med en mission. Hvem, hvorfor, hvordan? Spørgsmålstegnene står i kø i denne roman for thriller-fans

Beskrivelse

Bogen fortælles på skift af den 23-årige Quinn og den 18-årige Alex. Quinn deler lejlighed i Chicago med Esther, som en novembermorgen forsvinder fra deres lejlighed. Tiden går og mens Quinns bekymring stiger, finder hun flere og helt uforklarlige tegn på, at Esther måske slet ikke er den veninde hun kendte. Samtidig, i en søvnig turistby er Alex ved at vænne sig til en kedsommelig hverdag uden for sæsonen, hun er alene med sin alkoholikerfar. Men så dukker en fremmed kvinde op, besat af en historie fra byens fortid - bl.a. om det døde barn Genevieve. Forfatteren slog igennem med Den perfekte pige og Pretty baby

Vurdering

En glimrende thriller, der uden at være nervepirrende alligevel rummer så tilpas mange spørgsmål og gåder, at man læser videre med nysgerrighed og gætter på sammenhængen, der dog rummer et par løse ender. Plottet skal roses for sin filmiske opbygning med gode miljøskildringer fra henholdsvis storbyen og lillebyen og med realistiske personer, der næsten kunne træde ud af hverdagen

Andre bøger om samme emne

Til yndere af psykologisk spænding a la Gillian Flynn, Paula Hawkins og Tana French. Som sidstnævnte er Mary Kubica særligt god til yngre læsere