Lektørudtalelse

Forfatter: Cæcilie Hjorth Pedersen

Kort om bogen

Provokerende og nøgtern roman om kvindens muligheder og begrænsninger. For læsere af skarpe kvindeportræter og samfundsdebatterende litteratur

Beskrivelse

Roman om Anna, hvis selvopfattelse forandrer sig radikalt, da hun bliver mor. Trods hverdagens og parforholdets tristesse bliver hun sammen med sin mand, men som tiden går og børnene bliver store, søger hun bekræftelse i relationen til den ældre mand og forfatter, Ivan. Da han bliver alvorlig syg, ender Anna med at passe ham frem til hans død. Anna er fanget mellem omverdenens og sine egne forventninger til sig selv i de forskellige roller som kvinde; moren, hustruen, elskeren og plejeren. Det er Agnes Lidbecks debut

Vurdering

Bidende skarp og skånselsløs skrivekunst fra debutanten Lidbeck. Beskrivelserne af hovedpersonens liv og refleksioner er på én gang oprørende og så absurde, at man ikke ved om man skal græde eller grine. En interessant og tankevækkende undersøgelse af kvinderoller

Andre bøger om samme emne

I sin tone og skarpe beskrivelser af parforholdets "spil" minder "Last" om Brugstyveri af Lena Andersson. En anden forfatter, der undersøger kvindens rolle specifikt som mor, er Maja Lucas, der i Mor nøgternt beskriver en kvinde, der også længes efter at have kontrol over sit liv