Lektørudtalelse

Forfatter: Inge Lykke

Kort om bogen

Hannen er sort med gult næb. Den sidder i et højt træ og synger. Hvilken fugl er det? Bladrer man om på næste side, får man svaret sammen med et stort farvefoto af fuglen. I bogen kan du gætte og læse om ti af Danmarks fugle. Til børn fra 8-10 år

Beskrivelse

De ti fugle, som omtales, er solsort, bogfinke, sanglærke, musvit, grønirisk, gråspurv, skovspurv, munk, tornsanger og gulspurv. Bogen er opbygget på samme måde hele vejen igennem. Først en side med tekst og små fotos af fuglen, og når man bladrer, finder man svaret. Der er billedtekster til de små fotos. Brødteksten fylder 3-4 linjer. De små fotos viser detaljer på fuglene fx vinger, haler og hoveder. Bagerst er to tekstsider, hvor man kan læse mere om Danmarks fugle. Der er QR-koder, så man kan få bogen læst op

Vurdering

Bogen indeholder nogle fantastiske flotte farvefotos. De giver børnene gode muligheder for at genkende fuglene, når de ser dem i naturen. At man skal gætte, er altid et godt tricks til at vække interessen og opmærksomheden for en sag

Andre bøger om samme emne

Fra 2017 findes Fugle i haven og Hvilken fugl er størst?, og fra 2015 findes Lær at kende 25 fugle