Lektørudtalelse

Forfatter: Maria Sjøblom

Kort om bogen

Vika vandt Zarens spil ved at dræbe sin elskede Nikolai. Hun er nu rigets magiker og er tvunget til at tjene Ruslands zar-familie. Men en revolution er under opsejling. 2. del af den magiske urban fantasy fortælling for både unge og voksne

Beskrivelse

Pasha skal snart krones som Ruslands næste Zar. Han blev tvunget til at vælge mellem sin bedste ven, Nikolai og sit livs kærlighed, Vika, under "Zarens spil". En kamp på liv og død, der skulle afgøre hvem, der blev Ruslands næste store magiker. Alle tror, at Nikolai er død efter kampen mod Vika, men han lever stadig i skyggeverdenen opfyldt af hævntørst. Vika må indordne sig den kommende Zars ønsker om magisk bistand. Men hun kæmper for sin frihed, og hun vil i hvert fald ikke give efter for Pashas romantiske tilnærmelser. Vikas hjerte tilhører stadig Nikolai. Med både Nikolais formørkede sind og revolutionære kræfter omkring Zarens palads virker et oprør uundgåeligt

Vurdering

Velskrevet roman, som levendegør russisk kultur og især 1800-tallets Sankt Petersborg. Personskildringerne er mesterligt skrevet, mens magien har en snert af tryllekunsteri, snarere end mørk fantasy magi. Dette er en glimrende efterfølger til Zarens spil, som ellers var skrevet som en afsluttet historie

Andre bøger om samme emne

Leigh Bardugos fantasyserie "Grisha" foregår også i en russisk-inspireret verden, men har lidt mere dybde. 1. del er Grisha - pigen og mørkningen