Lektørudtalelse
Kort om bogen
Selvbiografisk roman om lille dreng, hvis far henrettes som modstandsmand under besættelsen. Det udløser livslange traumer hos drengen med sorg, angst og skyld. For interesserede i psykologi og besættelsestiden
Beskrivelse
Romanens jeg-fortæller er knap tre år, da han mister sin far. Sorgen, angsten og tabet præger for altid familien, især den lille dreng, der vokser op med traumer og skyldfølelse, som hele hans liv vanskeliggør nære relationer. Som voksen og ældre genskriver han igen og igen fortællingen om sit liv. Han opsøger steder og personer, der har med tabet af faderen at gøre: Samtaler med moderen, arkivstudier i Berlin om Gestapo-bødlerne og rejser i erindringen, der her munder ud i den selvbiografiske roman "Krigens barn"
Vurdering
Juel Larsen skriver hele barnets sårbarhed ind i sine tidlige erindringer og gør det godt. Også møderne med tidligere bødlers familier og med gamle modstandsfolk står stærkt. Derimod bliver romanen langstrakt, når den klipper til voksenlivets traumer, fx besøg hos psykoterapeuten og forliste parforhold. Men som helhed en velskrevet roman og et væsentligt vidnesbyrd fra besættelsestiden
Andre bøger om samme emne
Juel Larsen har kredset om samme tema i romanerne Alicia og Mands liv, mands ære. Om faderens historie har vi fagbogen Historien om en henrettelse. Andre romaner om børn som besættelsedtidens ofre er fx Elisabeth Lyneborgs Jeg var der! og Elisabeth