Lektørudtalelse

Forfatter: Karsten Boll

Kort om bogen

Sofie og Freja skal til Smukfest. Her møder de David, som hjælper dem med at sætte deres telt op. Senere bliver Freja og Sofie væk fra hinanden. Sofie følges i stedet med David, og pludselig er hun blevet meget fuld. Letlæst for 13-16-årige

Beskrivelse

Letlæsningsbog for unge med et aktuelt emne om at to veninder tager på festival sammen, om at passe på hinanden og sig selv, og at tænke sig om. Sofie bliver væk fra Freja, drikker øl sammen med David og bliver meget beruset. David følger hende ned til teltet, hvor han kysser hende mm. Sproget har sværhedsgrad lix 05, og teksten er skrevet i korte linjer med god linjeafstand

Vurdering

Meget fin og aktuel historie for unge mennesker samtidig med, at den er meget let at læse

Andre bøger om samme emne

Forfatteren har skrevet andre lignende bøger om venskab og svigt fx Blå blink og Skal vi ses?