Lektørudtalelse

Forfatter: Julie Arndrup

Kort om bogen

Det klassiske eventyr om Svinedrengen, frit genfortalt så det passer til billedbogslæsere på ca. 3-6 år

Beskrivelse

Prinsen vil gerne giftes med prinsessen og sender hende en rose og en nattergal, som hun afviser. Han forklæder sig derefter som svinedreng og lokker hende til kys med en magisk musikgryde og en harpe. Kejseren opdager dem og smider dem begge på porten, hvorefter prinsen afslører sin sande identitet for prinsessen. Hun fortryder sine valg og vil gerne have ham, men nu vil han ikke have hende

Vurdering

Det er en udmærket genfortælling af den klassiske historie om Svinedrengen. Sproget er tilpasset de yngste og illustrationerne af Bodil Bang Heinemeier er rigelige og passer godt til indholdet

Andre bøger om samme emne

Svinehyrden findes i mange udgaver, fx Svinedrengen (Ill. Rina Dahlerup) og Svinedrengen (Ill. Ursula Seeberg) der også er til billedbogslæsere