Lektørudtalelse

Forfatter: Michael Linde Larsen

Kort om bogen

Til alle voksne fodboldfans, som gerne vil læse mere om FCK og klubbens norske cheftræner Ståle Solbakken. Mange kender ham som den selvsikre træner med stor tro på sig selv og sit hold. Men hvad gemmer sig bag facaden, og hvordan er livet i fodboldklubben FCK

Beskrivelse

Lige fra barnsben har Ståle ønsket at beskæftige sig med fodbold. Først som spiller og senere som træner i FCK, Køln og Wolverhampten. Gennem hele karrieren har han haft fokus på at vinde næsten uanset konsekvenserne. I centrum er de store kampe for FCK, og beretninger og betragtninger fra hans liv på og uden for banen. Bogen bygger på en lang række interviews af Ståle foretaget af journalist og forfatter Peter Sloth

Vurdering

Ståle kalder en en spade for en spade og en fodbold for en fodbold. Det er en ærlig og ligefrem beretning, og der er ingen tvivl om at Ståle fans vil elske bogen. Fokus er mest på FCK, bl.a. på klubbens fodboldfilosofi og køb/salg af spillere. Men ganske som Ståle deler vandene i Fodbold-Danmark vil hans ærlige og direkte stil nok ikke vinde nye tilhængere. Da Ståle er kendt i offentligheden, vil noget af stoffet i forvejen være kendt for fodboldfolket

Andre bøger om samme emne

Bogen kan fint supplere Ståle fra 2012