Lektørudtalelse

Forfatter: Louise Urban Andersen

Kort om bogen

Portræt af Irak og menneskeskæbner i landet under den amerikanske invasion og før og efter Islamisk Stat. Bogen kan læses af alle med interesse for international politik og i særdeleshed Mellemøst konflikter

Beskrivelse

Puk Damsgaard oplevede i 2003 Irak for første gang, og siden da har landet haft en særlig betydning for journalisten. I denne bog har Damsgaard mere end 10 år senere flyttet sit skriveværksted til Mosul og betragter gennem tre år forholdene i byen, mens den er kontrolleret af Islamisk Stat. Hun strejfer rundt i byen som en kat, for at opfange livet, som det er for soldaterne, der kæmper for at befri byen, men også helt almindelige mennesker, der må leve et liv i frygt og isolation fra omverdenen. Imellem beretningerne om den hærgede by, har Damsgaard flashbacks til sit første besøg i Irak. Hun fletter landets historie ind i de nutidige beretninger

Vurdering

Puk Damsgaard skriver fantastisk, og denne bog er ingen undtagelse. Hun er en modig kvinde, der formår at iagttage og beskrive menneskeskæbner, så de bliver meget nærværende for deres læser

Andre bøger om samme emne

Puk Damsgaard har ligesom Åsne Seierstad i bogen, Hundrede og én dag samme fornemmelse for at væve historien om Irak sammen med beretningerne om de helt almindelige mennesker, der befinder sig bag krigens linjer