Lektørudtalelse

Forfatter: Torben Bråe Olesen

Kort om bogen

Bog nummer to i serien "De Wille drenge" på i alt seks, om drengen Antonius - den vrede dreng - som er lammet efter en ulykke. Antonius opdager at man fra et rum bagerst i lejligheden kan tage på tidsrejser. For de 11-14-årige

Beskrivelse

Antonius er 11 år i 1952, og han sidder i en kørestol i sin farfars lejlighed tæt på Rundetårn. Antonius er lammet efter en biljagt og en ulykke, som han ikke husker meget om. Hans far er væk, og ingen fortæller noget om hans mor. Antonius bliver opsøgt af mystiske, grådige personer, som ønsker oplysninger om naziskatte og inka-guld. Det knytter sig til hans fars arbejde i modstandsbevægelsen under 2. verdenskrig. Antonius interesserer sig for Tycho Brahe, og sammen med Sigurd tager Antonius på en tidsrejse fra kammeret bagest i lejligheden, og de møder Hr. Brahe i jagten på svarene og for at finde ud af hvad der er sket med hans mor og far

Vurdering

Det er en mystisk og spændende fortsættelse af "Den bange dreng, som også giver et tidsbillede af Danmark i 1952. Bogen er illustreret med en række små vignettegninger og kort over lejligheden

Andre bøger om samme emne

Bogen er knyttet til Den bange dreng om Gunvald og hans familie. De to drenges fædre kendte hinanden fra deres arbejde i modstandsbevægelsen under 2. verdenskrig, og det de nu oplever i 1952 er knyttet til fædrenes fælles gerninger og oplevelser. Bøgerne skal læses i rækkefølge for historien udvikler sig spidsfindigt fra bog til bog