Lektørudtalelse

Forfatter: Louise Urban Andersen

Kort om bogen

Bag lette, tunge, store, små og syndige kager med deltageren fra "Den Store Bagedyst 2015", Micki Cheng. Bogen kan anvendes af alle, både øvede og begyndere, der har lyst til at kaste sig over bagekunsten

Beskrivelse

Micki Cheng har samlet en lang række opskrifter på forskellige kager. Der er blandt andet cupcakes, småkager, lagkager og tærter på menuen. De fleste opskrifter har Micki givet et lille twist, så de fremstår lidt mere markante og anderledes end de klassiske opskrifter. Eksempelvis har han på sandkagen tilføjet stikkelsbær, mens den klassiske panna cotta gøres mere moderne med passionsfrugt. Bogen er inddelt i 5 dele. Den første del indeholder opskrifter på portionsvenlige kager, mens anden og tredje del indeholder roulader og tærter. Fjerde del omhandler hovedsageligt desserter såsom cheesecakes, churros og milles feuilles. Den afsluttende del indeholder hele 11 opskrifter på lagkage og den store finale: bryllupskagen. Indeholder register

Vurdering

Virkelig flot kagebog, der inspirerer til at gå i gang med at bage de smukke kager. Opskrifterne er overskuelige, og til langt de fleste opskrifter skal der bruges ingredienser, der ken købes i almindelige supermarkeder. Opskrifterne har forskellige sværhedsgrader, så der er projekter, der kan udfordre både nybegynderen og den øvede kage-bager

Andre bøger om samme emne

Vinderen af "Den Store Bagedyst 2015", Liv Martine, har også udgivet en bagebog med kager: Kagetid!, den er dog mere tøset og feminin end indeværende bog