Lektørudtalelse

Forfatter: Poul Flou Pedersen

Kort om bogen

Roman om Sylvia Plath og Ted Hughes' stormfulde ægteskab, fortalt med Hughes' stemme. En stærk læseoplevelse for alle, der holder af en god roman

Beskrivelse

Sylvia Plaths ægteskab med digteren Ted Hughes og hendes selvmord som 30-årig i 1963 er blevet beskrevet i en række biografier, hvori en del har set Plath som et offer og Hughes som en forræder. I denne roman af hollandske Connie Palmen er det Ted Hughes, som er fortæller og fra hvis vinkel historien om det berømte amerikansk/engelske forfatterægtepar fortælles. Connie Palmens "vigtigste rettesnor" for sin roman er digtsamlingen Fødselsdagsbreve, som Ted Hughes udsendte i 1998 og blev oversat til dansk af Pia Juul i 1999. Her er ægteskabet med Sylvia Plath temaet, fra deres første møde i 1956 og frem til hendes selvmord

Vurdering

En fascinerende og gribende roman om kærlighed, ægteskab, jalousi, angst og indre dæmoner. Bogen er letlæst, og man får lyst til at læse både Sylvia Plath og Ted Hughes' egne værker

Andre bøger om samme emne

Ægteskabet mellem Plath og Hughes skildres også i filmen Sylvia. Et eksempel på en anden romanskildring af et forfatterpar er Anastassia Arnolds Smertefælden om Simone de Beauvoir og Nelson Algren