Lektørudtalelse

Forfatter: Jørgen Bartholdy

Kort om bogen

En fyret politimand, der er jaget af gamle kolleger og som ikke helt ved, om han kan stole på nogen. Traumatiske oplevelser i barndommen og en seriemorder, som udfordrer ham er de ingredienser Dahl mikser sammen til en krimi, der vil blive slugt af hans trofaste læsere

Beskrivelse

Sam Berger, som er fyret fra politiet i Stockholm, vågner efter en traumatisk oplevelse op på et psykiatrisk hospital norden for lands lov og ret. Sammen med sin makker, Molly Blom, skjuler han sig i Sveriges ødeste område, mens han forsøger at rede trådene fra sin sidste sag ud. Da det viser sig, at også andre sager savner en løsning, at gamle kolleger stadig har brug for ham, og at personer tæt på ham spiller dobbeltspil, kommer han for alvor i tvivl. Kan han overhovedet stole på nogen?

Vurdering

"Indland" fortsætter hvor Skyggezone slap og den befæster Dahls ry som en af de førende forfattere i den subgenre af den skandinaviske krimi, der blander klassisk skandinavisk hverdagskrimi med en mere international begejstring for ulækre (serie)mord. Dahl er dygtig til at fastholde spændingen og styre de forskellige handlingsforløb fri af hinanden, plottet afvikles skarpt og konsekvent. Sprogligt er han ambitiøs, men formår ikke altid at manøvrere udenom det højstemte. Hans store læserskare vil dog fryde sig

Andre bøger om samme emne

Dobbeltspil, hackning, endeløse snevidder. Meget er som i Mænd der hader kvinder, men Dahl er stadig helt sin egenSkyggezone