Lektørudtalelse

Forfatter: Cæcilie Hjorth Pedersen

Kort om bogen

Novelleantologi, der afsøger fænomenet skam. Hvad er det, der vækker skammen og hvordan opleves den? For unge voksne og læsere af ny dansk litteratur

Beskrivelse

Fjorten danske forfattere bidrager til denne novelleantologi om skammen og skamfølelsens mange forskellige ansigter. Der er noveller om blandt andet skamfølelse i forbindelse med spiseforstyrrelser, ødelagte relationer, misforståelser, kroppen, sex og identitetssøgen

Vurdering

Udmærket novellesamling, der følger op på SKAM tv-seriefeberen (måske lidt sent) med sit fokus på noveller om følelsen og fænomenet skam. I stort set alle novellerne er det unge mennesker, der er hovedpersoner, og samlingen egner sig derfor særligt godt til unge læsere og til danskundervisningen i 3.g

Andre bøger om samme emne

 Vingeskudt er en roman for unge, der også behandler emnet skam. Derudover er Thomas Korsgaards Hvis der skulle komme et menneske forbi og flere andre værker af de øvrige bidragsydere til antologien også relevante at sammenligne med