Lektørudtalelse

Forfatter: Allan Thomsen Volhøj

Kort om bogen

Da David får at vide han skal være far ramler hans verden, tvangstankerne får taget på ham og han må indlægges. En fødselsdepression for fuld udblæsning. Til interesserede i romaner om fødselsdepression hos mænd

Beskrivelse

For det meste er det kvinder der bliver ramt af fødselsdepression, men det rammer også en del mænd. I denne bog får David at vide at han skal være far. Hans verden ramler sammen og destruktive tanker tager over, da han slet ikke føler han er klar til at blive far. Dette gør at han må indlægges og hans kæreste Mette står alene med datteren. Bogen følger David før, under og efter hans indlæggelse hvor han dels skal holde styr på sig selv, sit forhold, et forestående bryllup og ikke mindst en lille datter. Bogen er skrevet af Ronn Reffelt der før har skrevet Tristan og Chiaki - virus og Sprøde helte

Vurdering

Det emne Reffelt tager op i bogen er vigtigt og vedkommende. Bogen veksler mellem jeg-fortælleren Davids inde og ydre dialog og andres dialog. Selve teksten og dialogen er overdramatiseret, flakkende, og kører lidt i ring

Andre bøger om samme emne

Bogen ligner meget biografien Når far taber sutten, som er langt mere personlig