Lektørudtalelse

Forfatter: Henrik Munch Jørgensen

Kort om bogen

I denne underholdende og samtidig tankevækkende bog fletter Agi Csonka ulighedsforskningen sammen med sine egne oplevelser og erfaringer som tosproget mønsterbryder i den danske folkeskole og det danske samfund. Bogen henvender sig til pædagogisk personale, men er samtidig også interessant læsning for alle med interesse i ulighed

Beskrivelse

Agi Csonka er administrerende direktør for SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd og formand for Rådet for Børns Læring. I denne udgivelse giver hun sine bud på, hvordan vi kan øge ligheden i uddannelser med særligt fokus på grundskolen

Vurdering

Det er en fantastisk underholdende bog, hvor læsningen glider let, samtidig med at den sætter mange tanker og overvejelser i gang hos læseren. Tankevækkende læsning med konkrete forslag til optimering af det pædagogiske arbejde med ulighed og etnicitet i grundskolen. En bog som bliver siddende i kroppen efter endt læsning

Andre bøger om samme emne

Bogen kan læses sammen med titler som Hvordan kan vi bekæmpe social ulighed, igen? og pædagogisk personale kan med fordel også læse Det ved vi om børn, unge og etnicitet i skolen