Lektørudtalelse

Forfatter: Pia Gunilla Park

Kort om bogen

I gamle dage tændte man store bål for at advare, hvis der var fjender på vej, senere sendte man morsekoder med bip eller blink - og i dag bruger vi vores smartphones. Læs om telefonens spændende udvikling fra kun at kunne ringe til også at være kamera, videooptager, spillekonsol med netadgang og rigtig svær at slippe. For 7-10-årige

Beskrivelse

"Telefoner" er en del af "Midi"-serien, der består af letlæste fagbøger til børn i 1.-3. klasse. Bogen beskriver tiden før telefoner, telefonens opfindelse og brugen af de første telefoner samt udviklingen af smartphones og hvad vi bruger den til udover at være en telefon. Bogen er på 32 sider og indeholder 15 kapitler. Hvert kapitel indeholder store og små fotos. Teksterne er på 10-16 linjer pr. opslag. Bogen har indholdsfortegnelse og stikordsliste. Bogen har lix 16. Der findes elevopgaver til bogen på forlagets hjemmeside

Vurdering

En farverig og indbydende fagbog, der giver et historisk, men også nutidigt indblik i telefonens rivende udvikling. "Telefoner" formidler meget fint telefonens vej fra kun at have én funktion til at blive en stor kilde til underholdning

Andre bøger om samme emne

 Telefoner fra letlæsningsserien "Jeg læser. Teknik og videnskab" fortæller også om telefonens udvikling. Den har lix 20