Lektørudtalelse

Forfatter: Tina Schmidt

Kort om bogen

Fortjent nyoversættelse af Charlotte Brontës sidste roman om et ulykkeligt skolelærerindeliv. For klassiske romanlæsere

Beskrivelse

Romanen handler om Lucy Snowe, en introvert kvinde, som deraf er ugift og i stedet må arbejde for at tjene til livets ophold. Hun havner ad forskellige omveje i den fiktive franske by, Villette, hvor hun bliver ansat som skolelærerinde for franske adelsbørn. Lucy ønsker eller opsøger ikke kærlighed, hun værdsætter sin frihed. Alligevel bliver hun spundet ind i en ulykkelig forelskelse i en charmerende og udadvendt læge, som for sin part er forelsket i en af stedets elever. Bogens store spørgsmål er, om man kan få det hele - altså både frihed og kærlighed

Vurdering

Herlig roman! Villette er mindre en kærlighedshistorie end dem, vi kender fra alle Brontë-søstre og Jane Austen. Fortællerstemmen er på en måde mere moderne upålidelig og moralen mere feministisk. Kan være lidt svært tilgængelig, da der er utallige uoversatte kortere og længere passager på fransk. I nogen udstrækning selvbiografisk

Andre bøger om samme emne

Villette er senest udkommet på dansk i 1976 Villette. Jane Eyre (Ved Christiane Rohde). Bind 1 er naturligvis svær at komme udenom, ligesom slægtskabet med de to andre mastodonter i engelsk litteratur; Emily Brontë og Jane Austen. De lidt vidererækkende feministiske pointer peger frem mod Virginia Woolf og Eget værelse