Lektørudtalelse

Forfatter: Jørgen Bartholdy

Kort om bogen

11. september 2001 lærte vesten, at terror kan se forskellig ud og ramme overalt. Denne stort anlagte thriller kredser om frygten for et biologisk angreb. Primært for et mandligt publikum med smag for ikke helt urealistiske superhelte

Beskrivelse

En tidligere amerikansk agent, Pilgrim, kommer under en almindelig mordsag i USA på sporet af en ensom arabisk terrorist, Saraceneren, der er på vej til at gennemføre en omhyggelig gennemtænkt plan om at sprede en vaccineresistent virus i USA. Indicierne er klare, men detaljerne i planen og terroristens identitet ukendt, så det bliver en næsten umulig opgave af forpurre den, inden en stor del af verdens befolkning rammes af dødbringende sygdom

Vurdering

Hayes skriver godt og ligefremt, men også lidt fladt refererende. Han veksler mellem at skrive gennem Pilgrims øjne og lade Pilgrim genfortælle. Han slipper ikke altid godt fra at introducere nye handlingstråde naturligt, men bogen fungerer filmisk godt. Han koncentrerer sig om detaljen og er en god researcher. Han har fint styr på handlingen, som han folder ud, men han fortaber sig også i sidehandlinger, og bogen virker rigeligt lang

Andre bøger om samme emne

Selvom han ikke lider af hukommelsestab er hovedpersonen i "Pilgrim" ligesom Jason Bourne i "Bourne trilogien" en mand uden fortid, og bogen henvender sig til samme publikum som Ludlums