Lektørudtalelse

Forfatter: Lone Krøgh

Kort om bogen

Leonora og Christian har det perfekte ægteskab, tror hun. Da han forelsker sig i en anden, tager hun alle midler i brug for at holde på ham, og så bliver det rigtig grimt. For læsere af domestic noir og psykologisk spænding

Beskrivelse

Christian er en succesfuld entreprenør i Vejle og gift med Leonora, som har opgivet sin karriere som violinist for at tage sig at deres alvorligt syge søn. Han er nu 18 og endelig rask. Leonora opdager tilfældigt, at Christian har et lidenskabeligt og alvorligt ment forhold til en yngre og karismatisk arkitekt. Leonora vil ikke forlades, og optændt af jalousi og forsmået bitterhed stiller hun Christian et umuligt ultimatum. Det eskalerer og bliver ganske voldsomt

Vurdering

Bogen begynder med en voldsom scene, hvor Christian med fuldt overlæg kører Leonora ihjel. Som læser er man i chok, men spændingskurven flader ud i lange passager, hvor der ikke sker alverden bortset fra på det psykologiske plan. Så indtræffer igen et af de spændende højdepunkter, som er så grimme, fordi de på den ene side kunne være sket for naboen og på den anden vidner om en afstumpethed af de værste. Plottet er godt udtænkt, og forfatterne kan deres metier

Andre bøger om samme emne

Anna Ekberg er et pseudonym for de to forfattere Anders Rønnow Klarlund og Jacob Weinreich, som har udgivet en række udmærkede krimier under pseudonymet A. J. Kazinski. I navnet Anna Ekberg er tidligere udkommet kærlighedskrimien Den hemmelige kvinde