Lektørudtalelse

Forfatter: Anette Brinkløv Liebmann

Kort om bogen

Vellykket novellesamling der indeholder 22 fortællinger med den menneskelige krise eller forandring som omdrejningspunkt. For læsere der generelt holder af noveller

Beskrivelse

22 noveller om mennesker i forandring eller krise, ofte udledt af parforholdsproblemer. Størstedelen af novellerne har en kvinde som hovedperson, men ellers er de meget forskellige i både fysisk og socialt rum. Vi møder et umage par på rejse i Indien, en kvinde der venter sit andet barn med en voldelig mand, men også bøssen hvis livs kærlighed har forladt ham i en lejlighed under ombygning

Vurdering

Lone Hørslev har sin helt egen uhøjtidelige stemme. Hun formår at skrive de helt almindelige små hverdagsagtige skævheder frem, så de får liv i en større fortælling. Novellerne er skrevet i et ligefremt sprog, men teksten er meget billedmættet og det fungerer rigtig godt

Andre bøger om samme emne

 Noveller kredser om samme emner som fx parforhold, hverdagsliv og kriser. Det mere skæve tvist der ofte er hos Lone Hørslev, kan man også finde i novellesamlingen Pludselig flæben