Lektørudtalelse

Forfatter: Maria Sjøblom

Kort om bogen

Den smukke, unge Sofi Enhörning kører familiefirmaet med benhård disciplin. Men hun har også brug for lidenskab og kærlighed. Første bind i "Stockholm romance", som er romantisk underholdning fyldt med intriger for især kvindelige læsere

Beskrivelse

Sofi har arvet familiefirmaet efter faderens død og hun kæmper for at løfte opgaven til perfektion. Privat er Sofi kæreste med den adelige Otto, som bor sammen med sin dominerende mor på familiens gods og aldrig rigtigt har forstået at sætte pris på Sofis karriere. Sofis topchefer i firmaet presser på for fornyelse, men hun vil helst køre firmaet videre i sin fars ånd. Hun indvilger dog nødtvunget i at tage konsulenten Peder Wikingson med ombord. Den maskuline playboy, Peder, har altid været fascineret af fænomenet Sofi Enhörning, og bliver ikke skuffet da han endelig møder hende. Sofi forsøger at holde stand, men må snart se sig udstillet på forsiden af sladderpressen

Vurdering

Her er både underholdning og sex, mens klicheerne står i kø. Hvis man kan se bort de overfladiske personbeskrivelser og bare nyde underholdningen, er dette et god bud på en hurtigt læst bog

Andre bøger om samme emne

Bogen lægger sig i slipstrømmen efter Simona Ahrnstedts serie, som starter med Arvingen. Det litterære niveau kan sammenlignes med Danielle Steel