Lektørudtalelse

Forfatter: Stine Grabas

Kort om bogen

Liget af en journalist bliver fundet i haven ved Skagens Kunstmuseum. Journalisten havde muligvis fået færten af noget mistænksomt med Krøyers malerier. Kriminalinspektør HP Lange bliver sat på sagen. For alle krimilæsere, der holder af stilfærdige krimier i et lokalt miljø

Beskrivelse

Kriminalinspektør HP Lange bliver tilkaldt, da der er begået et mord i Skagens Kunstmuseums baghave. Den myrdede viser sig at være en journalist, som muligvis var på sporet af noget mystisk med Krøyers malerier. På museets overvågningskameraer bliver en hætteklædt person filmet. Snart er flere under mistanke, men der er kun to, som kender koden til overvågningen. Foruden krimisporet bliver historien krydret med fortællinger om Krøyers liv

Vurdering

En udmærket krimi med mange mistænkte, hvis historier bliver udfoldet undervejs. Krimien udspiller sig i et Skagen med mange forskellige beboere, hvilket giver krimien liv og kulør. Stilen passer til et lokalsamfund, hvor der er skruet lidt ned for tempoet

Andre bøger om samme emne

Bogen kan i høj grad sammenlignes med Land under. Krimien foregår også i et lokalsamfund med kunsten som omdrejningspunkt