Lektørudtalelse

Forfatter: Henrik Munch Jørgensen

Kort om bogen

Palle og far vil flyve med drage. Palles far bygger en stor drage. Palle skal hjælpe ham med at få den til at flyve. Han tager fat i dragen og begynder at løbe. Dragen letter. Palle letter også ... Endnu en sjov bog for de 6-8-årige i serien om Palle

Beskrivelse

Vi er nu kommet til bog nr. 45 i serien om Palle og hans far. I denne bog får de lyst til at bygge drager. Den første drage er for lille og tung til at kunne flyve, så far skynder sig hjem og bygger en både større og lettere drage. Den kan flyve. Lidt for godt. For Palle når ikke at give slip på den og kommer med op i luften. Bogen har lix 5,5, teksten er sat i korte afsnit og på alle sider er der illustrationer tegnet af Claus Bigum

Vurdering

Det er en både sjov og velskrevet letlæsningsbog, som lever fuldt op til seriens øvrige 44 udgivelser om Palle og han far, og som vil blive et hit blandt Palle-fans

Andre bøger om samme emne

Vil man læse andre lette og sjove bøger om far-søn forholdet, kan serien om far og Hasan anbefales, eksempelvis titlen Far og Hasan i Bilka. Serien Farfar fortæller med titler som Farfar fortæller - Zoltan vil også vække begejstring