Lektørudtalelse

Forfatter: Henriette Elkjær Smedebøl

Kort om bogen

En kort udgave af eventyret om Prinsessen på ærten, med den kendte og elskede Rasmus Klump i hovedrollen. For 3-5-årige

Beskrivelse

En prins rejser ud i verden for at finde en prinsesse, men der er noget galt med dem alle. Hjemme dukker en ung kvinde op under et uvejr. Hun siger, at hun er prinsesse. Dronningen tester hende ved at lægge en ært under 20 madrasser og 20 edderdunsdyner. Dagen efter er hun gul og blå og prinsen gifter sig straks med hende. Bogen er illustreret af Gabriel Diaz som ikke tidligere har tegnet Rasmus Klump bøger, men som står bag illustrationerne i bl.a. Ramasjang mysteriet og Dengang Hr. Skæg startede i skole og andre bøger fra Ramasjang-universet

Vurdering

En god bog til at introducere de yngre billedbogslæsere til et klassisk eventyr. Der er genkendelige og afholdte figurer med, og teksten er temmelig kort så man mister ikke fokus undervejs. Vellykkede illustrationer som er genkendelige, selvom det er en ny illustrator

Andre bøger om samme emne

Bogen er sammenlignelig med Carla & Vilhelms Hansens Rasmus Klumps eventyr - Klodshans. Til samme alder findes også Kaj & Andrea på H.C. Andersen eventyr hvor "Prinsessen på ærten" også er med. Teksten i den udgave er en smule længere, og er fordelt på kun 8 sider - der er altså ikke lige så rig mulighed for at læse billeder