Lektørudtalelse

Forfatter: Hamide Kara

Kort om bogen

Om slaveriets historie og udvikling på alle Jordens kontinenter. For videregående historisk interesserede

Beskrivelse

Den svenske professor i historie, Dick Harrison, indleder med diskussion af ordet slave, da ordets kompleksitet umuliggør at få en grundlæggende forståelse. Harrison skriver at den eneste fællesnævner er ufriheden, det formelle fravær af menneskerettigheder. Fraværet har gjort utallige mennesker til slaver gennem tiderne, som forfatteren præsenterer fra Mesopotamien år 1900 f.Kr., det antikke Athen, den transatlantiske slavehandel til nutidens trafficking-ofre. Harrison skriver at slaveri gennemgik en ideologisk forandring, først i 1700-tallet: "For første gang i verdenshistorien formulerede man grundlæggende principper om, at slaver og slavehandel var natur- og civilisationsstridige fænomener, der skulle bekæmpes. Det yderste mål var at afskaffe al menneskelig ufrihed." Værket er en oversat og omarbejdet og ajourført udgave af forfatterens trilogi: Slaveri. [1], Slaveri. [2] og Slaveri. [3]

Vurdering

En verdensomspændende oversigt, som fører læseren fra oldtidens slaver til nutidens menneskehandel. Værket fokuserer koncentreret på menneskehedens største tragedie og beskriver, hvordan rødderne til situationen i dag kan spores tilbage til fortiden. En grundig, letlæselig og meget spændende historiebog

Andre bøger om samme emne

Af andre titler om slaveri findes fx Det tilslørede folkemord og Slaverne dansede og holdt sig lystige