Lektørudtalelse

Forfatter: Carsten Güllich-Nørby

Kort om bogen

Kom tæt på finanskrisen og på dengang alt tilsyneladende var finansielt muligt i denne stærkt reviderede 3. udgave med stærke historier fra virkelige mennesker berørt af krisen. For dig som interesserer dig for samfundsudviklingen og den økonomiske politik. Kan også bruges som supplerende materiale til fx en handelsskoleopgave om finanskrisen

Beskrivelse

Forfatteren skriver i forordet bl.a.:" Denne bog afdækker Finanskrisens DNA; de menneskeskæbner, som lod sig lokke til at lege med penge, de ikke havde, og de karakterer, som udnyttede dem, og som efterfølgende blev udnyttet af endnu mere raffinerede kynikere - som det også gik galt for." Bogen indeholder historier fra livet før, under og efter finanskrisen. Hvert kapitel indeholder en historie, og kapitlerne kan læses uafhængigt af hinanden. Hver historie tager udgangspunkt i en person, et firma eller en sag. Her er fx historien om stilladsmontøren Brian, hvis liv ender i økonomisk ruin efter en mislykket investering i et indkøbscenter, og historien om en bankansat som aner noget er galt i "Whistlebloweren, der ikke blev hørt". De to forfattere er medforfattere på fx Kammerherrens nye klæder

Vurdering

Autentisk og velskrevet bog om danske skæbner, der tabte under finanskrisen. Skræmmende hvor let en social deroute tager fart

Andre bøger om samme emne

Denne 3. udgave er revideret og opdateret med nye informationer og indeholder 5 nyskrevne kapitler. En anden bog om emnet er fx Finanskrisen indefra