Lektørudtalelse

Forfatter: Sanne Caft

Kort om bogen

En lille (kærligheds)historie med et sadistisk og frygtindgydende tvist. Mere debatterende og filosoferende end klassisk historie om den svære kærlighed og personlig frihed. Læs den, hvis du vil læse filosofisk om svær kærlighed og ikke har sarte nerver

Beskrivelse

"Syndefald" er historien om en mand, der opsøger sin kones elsker og falder for elskeren. Han tager imod en million for at tilbringe er par dage med elskeren. Herefter oplever han lange samtaler om syndefald, konformitet, frisættelse fra egne og samfundets normer - alt med udgangspunkt i det tillidssvigt, han har oplevet, da konen havde en affære. Enkelt sort omslag med forfatter og titel som eneste udsmykning på forsiden

Vurdering

Læseren skal købe grundpræmissen om, at den forsmåede ægtemand er mere fascineret af den fremmede mand end drevet af ønsket om hævn eller afsky for elskeren. Det formår forfatteren ikke helt at formidle. Til gengæld er der flere gode pointer og betragtninger i de mange samtaler, de to mænd fører i de dage, de er sammen. Slutningen er brutal og grusom og bringer mindelser om mutilation/tortur-film a la "Hostel"

Andre bøger om samme emne

Romanen behandler emner som kærlighed, sex, frihed, parforhold. Bogen er en blanding af Elskeren fra Nordkina med fokus på samtale og filosofi og Fifty shades. [Bind 1] med fokus på sex og SM