Lektørudtalelse

Forfatter: Rikke Bruun

Kort om bogen

Alex er på flugt fra sin fortid som Kemikeren - en berygtet forhørsleder med speciale i at påføre mest mulig smerte uden at efterlade sig synlige spor. Nu får hun et tilbud om at vende tilbage. Et tilbud der næsten er for godt til at være sandt. For læsere af spændende bøger med en utraditionel hovedperson

Beskrivelse

Alex har et indgående kendskab til kemiske stoffer, og i sit job som forhørsleder for staten fik hun rigelig mulighed for at bruge sine evner. Men jobbet gav hende også viden om mange hemmeligheder, og pludselig er det hende, der udgør en fare for USAs sikkerhed. Efter flere år på flugt får hun pludselig et tilbud om at vende tilbage, da et muligt biologisk angreb sætter millioner af menneskeliv på spil, men ganske som Alex frygtede, er det en fælde. Denne gang vælger Alex at tage kampen op og danner en alliance med det umage tvillingepar; skolelæreren Daniel og eksCIAagenten Kevin

Vurdering

Alex er et spændende og skræmmende bekendtskab, og bogen har et godt plot. Den er dog lidt lang

Andre bøger om samme emne

Flere andre forfattere, der er startet i andre genrer har også kastet sig over at skrive krimier eller spændingsromaner, såsom J.K. Rowling og Stephen King. Stephanie Meyer har også tidligere skrevet science fiction romanen Vandrende sjæle, 2009