Lektørudtalelse

Forfatter: Anette Brinkløv Liebmann

Kort om bogen

Jane Aamund fortæller udleverende men underholdende anekdoter om livet i overklassen. De personlige oplevelser skildres med forfatterens vante ligefremme skrivestil og bogen vil uden tvivl falde i god jord, blandet hendes mange trofaste fans

Beskrivelse

Erindringsroman om Jane Aamunds oplevelser af den danske overklasses liv og levened. Forfatteren underholder med både kendte og ukendte skandaler, primært fra de nordsjællandske palæer og blandt adelen. I bogens første kapitel står nutidens forældre i overklassen for skud og må inkasserer en gedigen røffel for deres manglende opdragelse. Herefter fortæller forfatteren om sine personlige oplevelser i mødet med overklassen og de skandaler hun har oplevet på nært hold

Vurdering

Det er Billede Bladet i romanform, tilsat en god portion humor og indsiderviden. Jane Aamund er en dygtig forfatter, der formår at ramme lige ned i læsernes nyfigenhed og stadig bevare lidt mystik. Historierne er skandalefyldte og enkelte kommer måske lige tæt nok på familier, der ikke nødvendigvis selv har søgt offentlighedens interesse. Forfatteren sætter ikke sit eget lys under en skæppe og hendes skarpe pen følges af ditto holdninger

Andre bøger om samme emne

En personlige oplevelse af livet i overklassen finder man i I første række Derudover kan Hambros Allé 7-9-13 og efterfølgeren 100 dage anbefales til læsning om jetsetlivet i romanform