Lektørudtalelse

Forfatter: Per Månson

Kort om bogen

Så er der ny inspiration til alle grillentusiaster med en kogebog, der nytænker mange klassiske retter og bruger meget røgning kombineret med grillen

Beskrivelse

Bogen er sådan set en klassisk opdelt kogebog med basisviden om grill, kul, optænding osv. og afsnit om forretter samt grillning af de forskellige kødtyper afsluttende med tilbehør og krydderier. Hvad der er anderledes er en række indsatte kapitler med beskrivelse af diverse mesterkokke og/eller -restauranter, der har helt specielt tag på dele af kokkeriet samt beskrivelser af den amerikanske grillhistorie tilbage til de indfødtes madvaner og grillningens udvikling i forskellige amerikanske regioner

Vurdering

En meget nytænkende og glimrende grillbog med meget flotte illustrationer og spændende læsestof udover de mange opskrifter

Andre bøger om samme emne

I forhold til de fleste grillbøger er der meget vægt på kombinationen af grill og røg. Bogen er meget mere omfattende end fx Webers store grillkogebog