Lektørudtalelse

Forfatter: Michael Olsen

Kort om bogen

Den pensionerede læge Fredrik Welin bor på en ø i skærgården, han må tage sit liv op til revision, da hans hus brænder ned til grunden og han kun står tilbage med minderne. Indtil to kvinder træder ind i hans liv: hans datter og journalisten Lisa Modin. For voksne læsere af langsomme og stemningsfulde romaner

Beskrivelse

"Mit hus brændte ned en efterårsnat for snart et år siden". Sådan begynder romanen "Svenske gummistøvler" af Henning Mankell, der blev den sidste udgivelse fra hans hånd. Hovedpersonen, Fredrik Welin, er pensioneret læge og bor i et lille ø-samfund i Skærgården. Han er i sit livs efterår og mister alt, da huset brænder. Men til gengæld får han lejlighed til at komme tættere på sin voksne datter. Journalisten Lisa Modin tænder et håb i ham om, at livet stadig har noget at tilbyde

Vurdering

Som man kan forvente er det en hyggelig og velskrevet roman, der på en stilfærdig måde giver et godt indblik i menneskelivet. Denne gang om livets afslutning, ensomhed, kærlighed og at finde noget, der stadig kan give livet betydning

Andre bøger om samme emne

"Svenske gummistøvler" er en selvstændig fortsættelse til romanen Italienske sko. Den kan således sagtens læses uden at have stiftet bekendtskab med Fredrik Welin i føromtalte "Italienske sko". Men det ville næsten være synd