Lektørudtalelse

Forfatter: Maria Sjøblom

Kort om bogen

Ny skøn prinsesse-serie med magiske ønsker, bedste veninder og hemmelige feer. For alle piger mellem 9 og 11 år

Beskrivelse

Veninderne Charlotte og Mia er triste. Charlotte skal flytte med sin familie til USA og der er alt for langt til Mia i England. Heldigvis forærer deres barnepige dem hver en magisk halskæde. Veninderne mødes i et magiske rige, hvor en masse forskellige ønskefeer holder til. Mia og Charlotte skal nu sammen oplæres i at opfylde andre pigers ønsker og sørge for at den onde prinsesse Poison ikke ødelægger det hele. Her skal de hjælpe den lidt ældre pige Olivia med at holde alle tider fødselsdagsfest så hun kan få venner i sin nye skole. For hver udfordring, pigerne klarer, får de en diamant i deres magiske halskæder. Når de bliver fuldt udlærte prinsesser får pigerne en tiara

Vurdering

Skøn magisk serie, med en masse genkendelige følelser på spil uden at det bliver hverken for uhyggeligt eller farligt. Den lyselilla forside med masser af glimmer viser pigerne i deres prinsessekjoler og vil helt sikkert tiltrække fans af forfatterens anden serie "Det Hemmelige Rige"

Andre bøger om samme emne

Serien minder rigtigt meget om forfatterens anden serie "Det Hemmelige Rige". "Den magiske halskæde" har dog mere fokus på den virkelige verden og en lidt mere seriøs og hverdagsagtig tilgang til pigeproblemer