Lektørudtalelse

Forfatter: Torben Bråe Olesen

Kort om bogen

Billedbog om en dreng, Villy, som er bange for mange dagligdags ting i livet. Til læsning for og til meningsfuld dialog med børn på 4-7 år

Beskrivelse

Villy er bange for næsten alting, og verden er et farligt sted, synes Villy. Der er høje steder, som er farlige, hvad enten det er trapperne op eller klatren i et træ, så gør det Villy bange. Når Villy skal over vejen holder han vejret, og håber det bedste. Villy er bange for de sorte fugle, og der kan komme kæmpe røde orme op af revnerne i fortorvet. Stikkontakter og fremmede mennesker gør også Villy bange, så derfor vil han helst være på sit værelse, hvor han har sine slanger, edderkopper og andet småkryb. Dem samler han på. Dyrene er han ikke spor bange for. Der er rigtig trygt og rart. Der fortælles i billederne, uden ord, en historie om Villys hund. Hunden er ikke bange for alle de dagligdags ting, som Villy er bange før. Hunden står dog udenfor Villys værelse og kigger ind. Forfatter og illustrator har udgivet flere billedbøger for børn fx Gaven i 2007

Vurdering

Det er en vellykket billedbog om emnet, og den lægger op til en god samtale om de ting i dagligdagen, man kan være bange for. Historien løftes af den humoristiske pointe og den skægge billedhistorie om hunden, som sikkert vil være mange børns identifikationsfigur

Andre bøger om samme emne

Om emnet findes også Isak og alt det farlige. I forhold til fx edderkopper er der Hvordan bekæmper man edderkopper?, som har en lidt anden vinkel